Næstved Kommune

 

 Blandt flere kørselsopgaver for Næstved Kommune har firma Svend Aages Vare-Trans i perioden fra 1972 og frem til februar 1998 haft en aftale om udbringning af varm middagsmad til hjemmeboende pensionister i Næstved Kommune. En aftale som er opnået via kontrakt perioder af to til tre års varighed. Firmaet har p.t. en toårig aftale omudbringning afkølet mad til 75 - 100 borgere to gange om ugen, hvor der stilles krav om, at udbringningen skal ske i kølebiler.

Næstved Kommune har i den lange samarbejdsperiode haft et stigende behov for udbringning af varm middagsmad og havde ved aftalens afslutning et dagligt behov for mellem 420 og 480 udbringninger. En opgave som firmaet har løst med dygtig logistik, stor fleksibilitet og en altid velholdt vognpark. Firmaets biler har til enhver tid opfyldt kommunens krav til hygiejne og beskaffenhed.

Samarbejdet med firmaets ledelse og personale har været upåklageligt. Chaufførerne har altid udvist stor respekt for opgavens karakter og optrådt med stor forståelse og tålmodighed over for kommunens borgere. Borgerne har været meget glade for chaufførernes optræden og hjælpsomhed, hvor der også har været tid til at lytte og give tryghed i hverdagen.

Næstved Kommune kan varmt anbefale firmaet til lignede opgaver.

Med venlig hilsen
Henning Jensen